ROSKILDE FJORD

Hættemåge

(Larus ridibundus).


Hættemågekoloni.

Hættemågen var tidligere fjordens almindeligste ynglefugl. Bestanden svingede frem til midten af 90’erne mellem 5.000 og 15.000 par, men siden er der sket en voldsom tilbagegang. I 2009 var bestanden nede på under 100 par . De yngler ofte i store tætte kolonier. De største kolonier er - eller har været - Ringøen, Kølholm, Hyldeholm i Lejre Vig, Skovholmene, Øksneholm og Svaleø. Også i Isefjorden findes store hættemågekolonier, ligesom der ofte er en stor koloni i Selsø.


Nyklækkede hættemågeunger.

Hættemågerne påbegynder redebygningen sidst i april til først i maj. Rederne ligger ofte med omkring en meters afstand og indeholder typisk 3 æg. Sidst i maj fødes ungerne, som cirka en måned senere bliver flyvedygtige.


Måger søger føde bag ploven.

Hættemågerne, som finder en stor del af deres føde på markerne, har haft en generel tilbagegang i hele Østersøområdet, efter at landbruget har omlagt en stor del af deres afgrøder til vinterafgrøder, hvilket mindsker fødeudbuddet i foråret.


Rottedræbte måger.

Den voldsomme tilbagegang i bestanden i Roskilde Fjord skyldes primært rotter. I 1986 startede en voldsom rotteplage på flere af de holme, hvor hættemågerne ynglede. Det år, hvor det var værst, blev der fundet 500-1000 ihjelbidte voksne fugle, og det skønnedes, at op mod 10.000 unger og æg blev ødelagt af rotter. Rotteangrebene gik også ud over stormmåger, hav- og fjordterner m. fl. På Ringøen var der så mange dræbte hættemåger, at svanerne brugte dem til redemateriale.


Svanerede bygget af rottedræbte hættemåger..

Når hættemågerne har været udsat for ynglefiasko f. eks. p.g.a. rotteangreb, opgiver de den pågældende lokalitet og vender først tilbage igen efter adskillige år. Det samme gælder de fleste andre arter, uanset hvad årsagen til fiaskoen er. I sådanne tilfælde flytter de til en anden lokalitet, og her er det en stor fordel for fuglene, at Roskilde Fjord og Isefjorden har så stort et antal øer og holme.

Rotterne er nu bekæmpet overalt i Roskilde Fjord og Isefjorden, men i 2001 dukkede et nyt problem op. I den store koloni på Ringøen, hvor der det år var omkring 4.000 par hættemåger, kom der ikke en eneste unge på vingerne. Hovedparten kom aldrig ud af æggene og resten døde som nyklækkede. Fænomenet gentog sig i 2002. Trods veterinære undersøgelser m.v. er det ikke lykkedes at finde årsagen til den manglende ynglesucces. På den nærliggende Svaleø havde hættemågerne begge år en pæn ynglesucces.

Selv om der kan peges på en række årsager til tilbagegangen i bestanden af hættemåger findes der ingen sikker forklaring på hættemågernes dramatiske tilbagegang de seneste år.





Se signaturforklaring her.


Bestandsudvikling for Hættemåge






Uddybende artsbeskrivelse kan ses på "Fugle og Natur".