ROSKILDE FJORD

Fugle

De store bestande af fugle i Roskilde Fjord er nok den vigtigste årsag til, at fjorden idag er et højt prioriteret naturområde. Det var også baggrunden for at de undersøgelser, som ligger bag Roskilde Fjord Portalen, blev sat i værk.

Undersøgelserne af fjordens fugle har gennemgået en række faser, som i en vis grad har fulgt i hælene på hinanden. Vi har prøvet at besvare spørgsmålene:

  • Hvilke arter findes der i fjorden?
  • Hvordan er de fordelt?
  • Hvor mange er der?
  • Hvordan ændrer bestandene sig?
  • Hvorfor ændrer bestandene sig?
  • Hvad kan og vil vi gøre for at påvirke udviklingen i en – set med vore øjne – positiv retning?

De fire første spørgsmål har vi stort set givet svar på. Når vi kommer til spørgsmålet om årsagerne til bestandsændringerne, har vi været i stand til at pege på en række bestandsregulerende årsager:

  • Ændret fødegrundlag (Hættemåger)
  • Prædatorer (Rotter/Måger og Terner m.fl., Sølvmåger/terner m.fl. og Ræve/Vadefugle m.fl.)
  • Sygdomme (Smitte i tætte kolonier, Fuglekolera m.v.)
  • Vejr og klima (Overskylning af lavtliggende kolonier. Erosion af strandvegetation, samt isvintre)
  • Forurening (Renere vand)
  • Forstyrrelser (Jagt og turisme)
  • Kreaturer som nedtramper reder (Terner m.fl.)
  • Konkurrence om yngle- og rastelokaliteter (Terner/Skarver)
  • Fredninger (Landgangsforbud i yngletiden og jagtlovgivningen)
  • Naturgenopretning (Retablering af Rørmosen på Eskilsø)
  • Biomanipulation (Rottebekæmpelse og fodring af fugle)


Listen er næppe udtømmende, men for at udbygge vores forståelse af disse forhold, er det væsentligt at udføre en langsigtet overvågning. Spørgsmålet om hvad vi kan og vil gøre er i nogen grad af politisk karakter og indeholder konfliktemner som jagt versus fuglebeskyttelse, rekreativ benyttelse versus beskyttelse og spørgsmålet om i hvor vidt omfang vi skal styre udviklingen i naturen, samt spørgsmålet om hvad en positiv udvikling er.

De vigtigste data, som ligger til grund for beskrivelserne af fjordens fugle, er ynglefugletællinger og tællinger af rastende fugle midt i oktober og januar.

For svanerne har det været muligt at få et mål for ynglesuccesen. For Knopsvanerne er der på Elleore indsamlet data om succesen ved at følge æglægning, klækning og ungeoverlevelse ugentligt i yngleperioden i periodeen fra 1977 til 2017. For de øvrige arter beror vurderingen på et skøn – ofte i forbindelse med ringmærkning. For Sangsvanerne, som yngler langt mod nordøst, er ungeprocenten i januar et godt mål. Disse informationer findes bedst i årsrapporterne til Hovedstadsrådet, amterne og kommunerne. I tilknytning til artsbeskrivelserne er der vist bestandsudviklingskurver for ynglefugle, oktoberfugle og januarfugle, i det omfang de pågældende arter forekommer på de pågældende tidspunkter.

Bestandsudviklingskurverne for ikke ynglende arter er dog udeladt for de fåtallige arter. Bestandsudviklingskurverne for ynglefugle, som i praksis ikke kan optælles (f.eks Toppet Skallesluger), er ligeledes udeladt. Kurverne over ynglefugle viser antal par, mens kurverne for oktober og januar viser antal fugle. Ynglefuglekurverne indeholder data fra 1978 til 2002 samt 2007 til 2017, mens januarkurverne dækker perioden 1984 til 2004 og oktoberkurverne dækker 1984 til 2002. For de bestandsudviklingskurver, hvor det er statistisk rimeligt (r2>0.3), er der indlagt en regressionslinie, som viser udviklingstendensen. Alle kurver er vist med en X-akse, som går fra 1978 til 2017, hvorved det bliver lettere at sammenligne de forskellige kurver.

Desuden er der for ynglefuglene på et kort over fjorden vist, hvor de har ynglet. Kortet baserer sig på "Google Maps", hvilket giver mulighed for at panorere, zoome og skifte mellem kort og satelitfotos. Ynglelokaliteterne er markeret med symboler, som dels viser koloniens størrelse, og dels om arten er gået frem eller tilbage på den pågældende lokalitet. Symbolernes størrelse angiver koloniens størrelse i forhold til fjordens samlede bestand. Symbolets udseende angiver om bestanden på den pågældende lokalitet er i fremgang, tilbagegang eller hverken i fremgang eller tilbagegang. For arter med så små bestande, at det ikke er muligt at sige noget om bestandsudviklingen, er forekomsten kun markeret med en lille prik.

Der benyttes følgende signaturer:

En glad smily: En koloni i vækst. Det vil sige en forekomst hvor forskellen mellem medianværdien for perioden 2000-2017 og perioden 1978-1999 er større end +2% af medianværdien af kolonistørrelsen i perioden 1978-2017.

En neutral smily: En stabil koloni. Det vil sige en forekomst hvor forskellen mellem medianværdien for perioden 2000-2017 og perioden 1978-1999 er mellem –2% og +2% af medianværdien af kolonistørrelsen i perioden 1978-2017.

En sur smily: En koloni i tilbagegang. Det vil sige en forekomst hvor forskellen mellem medianværdien for perioden 2000-2017 og perioden 1978-1999 er mindre end -2% af medianværdien af kolonistørrelsen i perioden 1978-2017.

En lille prik: En forekomst som er så lille, at man ikke kan udtale sig om bestandsudviklingen. Det vil sige at medianværdien af lokalitetens bestand er under 2% af medianværdien for fjordens samlede bestand af den pågældende art i perioden 1978-2017.

Størrelserne af signaturerne betyder:

En stor signatur: Medianværdien af lokalitetens bestand er større end 10% af medianværdien for fjordens samlede bestand af den pågældende art i perioden 1978-2017.

En mellemstor signatur: Medianværdien af lokalitetens bestand er mellem 5% og 10% af medianværdien for fjordens samlede bestand af den pågældende art i perioden 1978-2017.

En lille signatur: Medianværdien af lokalitetens bestand er mellem 2% og 5% af medianværdien for fjordens samlede bestand af den pågældende art i perioden 1978-2017.

En (lille) prik: Medianværdien af lokalitetens bestand er under 2% af medianværdien for fjordens samlede bestand af den pågældende art i perioden 1978-2017.

Portalen indeholder beskrivelse af samtlige arter, som har ynglet i fjorden, samt af de arter som i efterårs- eller vintertællinger har været oppe på antal over 250. Hvis du er interesseret i de arter, som ikke er med i beskrivelserne, henvises du til nedennævnte skemaer.De til grund liggende data findes i ”Holmene i Roskilde Fjord” samt i årsrapporter til Hovedstadsrådet, amterne og kommunerne, hvor også mindre almindelige arter er beskrevet. Disse data findes både som PDF-filer (kræver Adobe Acrobat Reader) og som XLS-filer (Kræver Microsoft Excel).

For ynglefugleskemaer på holme niveau klik her (XLS-fil). Findes ikke som PDF-fil.
For ynglefugleskemaer på fjord-niveau klik her (XLS-fil) eller her (PDF-fil). For januar tællinger klik her (XLS-fil) eller her (PDF-fil). For oktobertællinger klik her (XLS-fil) eller her (PDF-fil).

Bestandsudvikling


Udviklingen i yngle- efterårs- og vinterbestande i fjorden.



I årene 1987 og 1991 til 1995 blev der også lavet optælling af ynglefugle på visse strandenge uden for holmene. Disse optællinger blev foretaget af Bo Fisker (1987 og 1991) og Lars Rudfeldt (1992 - 1995). Resultaterne kan ses her: 1987, 1991, 1992, 1993, 1994, 1995.