ROSKILDE FJORD

Fjordens Vandkvalitet


Vi ved meget lidt om fjordens miljøforhold før anden verdenskrig, men i 50’erne og 60’erne tiltog forureningen af fjorden. Det skyldtes dels, at der omkring fjorden skete en omfattende udbygning uden effektive rensningsanlæg dels, at landbruget øgede sit forbrug af kunstgødning. I 70’erne foregik der en stor udbygning af områdets rensningsanlæg. Dette førte til en reduktion af den mængde fosfat, som blev tilført til fjorden. Tilførslen af nitrat, som primært stammer fra udvaskning af landbrugsarealerne, fortsatte med at stige, men da fjordens algevækst er afhængig af både fosfat og nitrat, skete der i 70’erne en vending af udviklingen i en positiv retning. I de senere år er vandmiljøplanerne også begyndt at reducere tilførslen af nitrat, men efter regnfulde vintre med stor udvaskning forekommer stadig somre med dårlig vandkvalitet.

Vandkvalitet er – hvis man går i detaljer – et kompliceret begreb, men vi har valgt et simpelt mål, som alle kan forstå. Sigtdybden er et mål for vandets klarhed, men den afspejler i høj grad de øvrige fysiske og kemiske parametre. Man sænker simpelthen en hvid skive ned i vandet, til man ikke kan se den mere, så har man sigtdybden. Det gentager man jævnligt og beregner så middelværdien for maj til oktober. Det er det pågældende års middel sommer sigtdybde.

Hvis vi skal se på de vigtigste parametre, som betinger vandkvaliteten, så drejer det sig om:
  • Næringsstoffer, som tilføres fjorden. De to altafgørende er nitrat og fosfat. Nitrat kommer primært fra land- og havebrug. Det tilføres dels fra vandløbene og dels fra luften. Fosfat kommer dels fra spildevand, men dels også fra industri og landbrug. Det tilføres fra vandløbene, som jo som oftest modtager vort spildevand – ofte efter rensning.

  • Ilt, som frigøres af planter eller overføres direkte fra luften. Det iltede overfladevand opblandes i blæsevejr med det dybereliggende vand, mens det i stille vejr forbliver i overfladen. Fjordens fisk og bunddyr kan ikke leve uden ilt, men når fjordens organismer dør, bruges der ilt til forrådnelsen. Hvis der bliver for lidt ilt til, at fisk og bunddyr kan overleve, taler vi om iltsvind. Dette er meget sjældent i Roskilde Fjord bortset fra i nogle få dybe huller i fjordbunden.

  • Varme i sommerhalvåret. Lange varme perioder, der som oftest falder sammen med stille vejr, fremmer fjordens algeproduktion, hvorved vandet bliver uklart på grund af algevækst, og iltforbruget øges når algerne rådner. Det kan i sidste ende føre til bundvendinger som i 1994 og 2004.

  • Saltholdigheden styrer både hvilke planter og dyr, der kan trives i fjorden. Vandets saltholdighed er størst i fjordens nordlige del, hvor den typisk er omkring 1.8%, mens der i den brakke Borrevejle Vig kun er omkring 0.8%. På grund af fjordens lange smalle form, med flere barrierer ned gennem fjorden, er indtrængning af saltvand fra Kattegat vanskelig. Vandstandsændringer på grund af tidevand er meget små, og udskiftningen af fjordens vand foregår derfor først og fremmest ved vindstuvninger. Når vinden går i nordvest presses der vand ind i fjorden, mens sydøstenvind presser vandet ud. I bunden af fjorden kan forskellen mellem laveste og højeste vandstand være op til halvanden meter. Med en middel vanddybde på 6 meter giver et skift fra højeste til laveste vandstand altså en udskiftning på cirka en fjerdedel af fjordens vand, men vandet i den sydligste del pumper bare frem og tilbage, så udskiftningen her er beskeden.


NV storm giver højvande og ilter vandet.

  • Islæg: Ved langvarigt islæg (isvintre) tilføres fjordvandet ikke ilt fra luften, og planternes iltproduktion er også minimal. Det kan føre til så lave iltkoncentrationer ved bunden, at blåmuslingerne – som er fjordens vigtigste rengøringspersonale - dør.




De fire kurver viser sigtdybden samt vand-, nitrat- og fosfattilførslen fra fjordens opland. Sigtdybden – som er vores mål for vandkvaliteten – viser en generelt positiv udvikling, som dog visse år overdøves af kraftige tilbageslag. Den generelle positive udvikling er resultatet af samfundets store investeringer i rensningsanlæg og ændrede driftsformer i landbruget (vinter- i stedet for vårafgrøder). Forklaringen på tilbageslagene finder vi i kurverne over vand og nitratudvaskningen. I vintre med megen nedbør (f.eks 1993-94) udvaskes store mængder nitrat fra markerne, og dette giver sig den efterfølgende sommer tydeligt udslag i en forringet vandkvalitet. Middelsigtdybden var den sommer helt nede på 137 cm . Sommeren 1994 var imidlertid meget varm, så det kunne da også tænkes, at sommervejret var årsag til forringelsen. Det sidste afkræftes dog af forholdene i 2003. Her havde vi en meget tør vinter men en meget varm sommer. Til trods for sommervarmen var vandkvaliteten i sommeren 2003 helt i top. Det samme mønster så vi i sommeren 2014, hvor vi målte den største sigtdybte i de år, hvor vi har målt – 551 cm, selv om sommeren var usædvanlig varm. Det er altså nitrattilførslen som primært styrer vandkvaliteten, men varmen er da en medvirkende faktor. Ser vi på fosfattilførslen, udviser den samme tendens som nitrattilførslen, men ikke nær så markant. Derimod er den langsigtede nedgang tydelig, fordi fosfat primært kommer fra rensningsanlæggene.

Fjordens store bestand af Blåmuslinger foretager hele tiden rensning af vandet ved at filtrere det for mikroskopiske alger. I løbet af et døgn passerer en vandmængde svarende til to gange fjordens samlede mængde gennem Blåmuslingernes filtre. Desværre er det kun vandet i muslingens nærmeste omgivelser, som igen og igen passerer filtret. Hvis iltkoncentrationen ved fjordbunden bliver for lav dør Blåmuslingerne. Dette kan ske i somre med dårlig vandkvalitet og i vintre med meget langvarigt isdække. Heldigvis har blåmuslingerne en enorm formeringsevne, så i løbet af få år er skaden genoprettet. Vandmændene, som de senere år er taget voldsomt til i antal, har muligvis også positiv betydning for vandkvaliteten.

Bundvendinger er sjældne i Roskilde Fjord. I undersøgelsesperioden er de kun forekommet i 1994 og 2014. Bundvendinger forekommer i lange varmeperioder kombineret med pludselige, stærke trykfald. De viser sig ved at der flyder store flager af bundalger i overfladen og også somme tider ved en kraftig svovllugt.

Vandet er næsten overalt egnet til badning, men mange steder er bunden stenet eller mudret. I de gravede render findes stejle skrænter på bunden, men ellers er der sikker bund de fleste steder. Det anbefales dog at bade fra officielle badesteder, hvor der er opsat redningsposter.