ROSKILDE FJORD

Havørn

(Haliaeetus albicilla).


Ung Havørn. Foto: John Larsen.

Havørnen er en af fjordens nyeste ynglefugle. De sidste hundrede år har den ikke ynglet i området, men fra omkring årtusindskiftet blev havørnen mere og mere almindelig som vintergæst i fjorden, og i isvintre har der været helt oppe over en halv snes ørne samtidig. I 2006 tog et par havørne helårsophold på Bognæs, og i 2007-2009 ynglede de i en rede, som kunne observeres af publikum uden at genere ørnene, fra et observationssted, som blev indrettet med informationstavler. I 2010 flyttede de længere ind i skoven, hvor det ikke er muligt at observere reden. Der er dog stadig chancer for at se ørnene fra observationsstedet, når de færdes i området mellem Egehoved og Askehoved – især lige efter at ungerne har forladt reden i juli-august. Til og med 2017 har parret på Bognæs produceret 22 unger.

I 2014 fik Roskilde Fjord sit andet par havørne. Det nye par slog sig ned i Jægerspris Nordskov og fik frem til 2017 4 unger på vingerne. 2016 kom det tredie par til i Østskoven ud for Eskilsø. De fik ligeledes 4 unger frem til 2017. En tilsvarende udvikling har fundet sted i resten af landet, hvor der i 2017 blev registreret 93 redepar, hvoraf de 67 fik i alt 104 unger på vingerne. Havørnen yngler i dag over det meste af Danmark med hovedparten på øerne og Sydøstjylland. Siden det første par genindvandrede til Danmark i 1996, er der kommet over 800 unger på vingerne fra danske havørnereder.

Havørnen påbegynder sin redebygning allerede sidst på vinteren, og midt i marts er der normalt æg i reden, men ungerne vokser forholdsvis langsomt, og først hen i august forlader de redeområdet. Når først et havørnepar har slået sig ned et sted, forbliver de ofte der resten af livet, hvis de får ro. Der er altså gode chancer for, at vi kan glæde os til at beholde dem i Fjorden den næste snes år. Deres føde består både af fisk, fugle og mindre pattedyr. De nærliggende store kolonier af skarver på Askehoved og sølvmåger på Elleore har store unger på det tidspunkt, hvor ørnene har størst brug for føde til deres unger, så det er sandsynligt, at de vil udnytte disse let tilgængelige spisekamre. Efter at havørnene er begyndt at yngle på Bognæs, er den nærliggende skarvkoloni gået kraftigt tilbage, hvilket kan skyldes det ubehagelige naboskab.


For at beskytte de sjældne og sky fugle er Egehoved og et vandområde ud for Egehoved nu lukket for offentlig adgang fra 1. februar til 1. august.


Det gule område er afspærret fra 1-2 til 31-7.


På land er afspærringen markeret med skilte, og til søs er der udlagt bøjer. Man må dog gerne færdes på ringvejen i Bognæs Storskov, hvor der også findes et udsigtspunkt med informationstavle og mulighed for at se over mod redeområdet. Der er også udsigt mod redeområdet fra søsiden og fra Veddelev Havn.

I vinterhalvåret er der gode chancer for at se havørne i fjorden – blandt andet i området ved Jægerspris Nordskov samt på Eskilsø og Jyllinge Holme, hvor de kan ses fra Jyllinge lystbådehavn og fra Skovbroen ved Østskoven. I vinteren 2003 opholdt der sig samtidig hele 11 havørne i fjorden.





Se signaturforklaring her.



Bestandsudvikling for Havørn







Uddybende artsbeskrivelse kan ses på "Fugle og Natur".